Generalforsamling 2019

Der holdes generalforsamling hvert 5. år - sidst i 2019

Se referatet fra generalforsamlingen her:



Referat af generalforsamling afholdt søndag den 10. november 2019 kl. 11.30 (efter højmessen) i Morten Reenbergs Gård, Kirkepladsen ved Sct. Hans Kirke i Stege.

 

  1. Velkomst v. formanden
    Formand Henning Larsen bød velkommen til de tilstedeværende.

  2. Valg af dirigent. Bestyrelsen fremlægger et forslag.
    Morten Høyer blev foreslået og enstemmigt valgt.

  3. Valg af referent.
    Stig Ryhl blev foreslået og valgt.
  4. Godkendelse af indkaldelse og dagsorden
  5. Formandens beretning

Vi holder ikke årlige generalforsamlinger, så beretningen dækker perioden fra sidste

generalforsamling den 24. oktober 2015.

Efter vores vedtægter skal den næste ordinære generalforsamling afholdes i 2024.

 

Hovedbegivenheden i beretningsperioden er helt givet Justitia dagen i 2018.

 

Justitia kunne fejre 300 års jubilæum og Stege by 750 års købstads jubilæum.

Bestyrelsen holdt en del møder op til dagen, og der var mange ’bolde i luften’ for at holde styr på aftaler samt planlægning af optog, genophængningen i kirken og den store 300 års Justitia festmiddag.

 

Søværnets Tamburkorps måtte desværre melde afbud, men da det i stedet lykkedes at få aftale med den Kgl. Livgardes Tamburkorps blev det et flot og spektakulært musik

indslag med de kendte bjørneskindshuer i optoget gennem Stege by.

 

Det er vores opfattelse at det store planlægningsarbejde gav et flot resultat.

Optoget gennem byen med borgmesterens pæne ord på Storetorv,

ophængning og andagten i kirken gik stort set efter planen, og det forløb rigtig godt.

Det var dejligt, at vejrguderne var med os, så processionen kunne gennemføres på en flot sommerdag – tirsdag den 26. juni 2018.

 

Om aftenen gennemførte vi den traditionelle Justitia festmiddag

– denne gang i restauranten på Thorsvang, Danmarks Samlermuseum.

Der er tradition for at festaftenen bør være højtidelig, og jeg er glad for at vi havde en hyggelig og dejlig aften som samtidig havde en ceremoniel og stemningsfuld form.

 

Jeg vil gerne takke bestyrelsen for samarbejdet og den store indsats, som planlægning af en Justitia dag kræver. Til de nye, som nu træder ind i bestyrelsen kan jeg berolige med, at vendingen ’store indsats’ IKKE bliver kendetegnende for bestyrelses arbejdet de

næste par år.

Vi sender kontingent opkrævninger ud hvert år, og forventer ellers, at næste

bestyrelsesmøde afholdes primo 2024. Der skal vi tale om den næste generalforsamling. 

Medmindre vi inden da skal gøre en indsats for at hverve flere medlemmer til foreningen.

Vi må desværre konstatere at medlemstallet er dalende, så der er brug for at finde folk, som kan og vil støtte arbejdet med at opfylde foreningens formål, som er

 

”- at bibeholde de gamle traditioner med hensyn til restaurering og vedligeholdelse

af skibet Justitia i Stege Kirke – samt hver 10. år efter restaureringen føre skibet

gennembyen, og slutte med en festlighed.”

 

Tidligere i beretningen er bestyrelsen blevet takket for deres indsats, men ingen skal glemmes i denne beretning:

 

Der skal lyde en stor tak til alle – foreninger, forretninger og privatpersoner for den

interesse der vises overfor foreningen samt bidrag og arbejde ydet for kirkeskibet

Justitia.

 

Tak !


      6. Kassererens beretningBeretning og regnskab er godkendt, idet bemærkes, at indtægterne og medlemsantallet er på vej ned, og udgifterne har en tendens til at stige. P.t. er egenkapitalen 76.371 kr.

      7. Fastsættelse af kontingent
Som kontingent fastsættes for et par: 125 kr., for en enkelt 75 kr.

      8. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.


      9. Valg af fem bestyrelsesmedlemmer, en suppleant og to revisorer.
Foreslået blev:
Peder Nimgaard, Syrenvej 1, 4780 Stege
Morten Høyer, Hovgårdsvej 3, 4780 Stege.

Dorte Egestad, Tjørnevænget 3, 4780 Stege.
Henning Larsen,Bygvænget 1, 4780 Stege
Carsten Skytt, Terpsvej 11, 4780 Stege
De foreslåede blev valgt.

Det var ikke muligt at vælge en suppleant på generalforsamlingen, hvorfor pladsen p.t. er ubesat. Bestyrelsen bemyndiges til at vælge en suppleant snarest muligt.


Som revisorer blev foreslået og valgt: Lene Bertelsen og Stig Ryhl.

     10. Eventuelt
Formanden udsender pressemeddelelse om generalforsamlingen.
Henrik Christiansen og Stig Ryhl har en del kildemateriale, som stilles til rådighed for den nye bestyrelse.
Alle tre afgående medlemmer er parate til at yde hjælp i den udstrækning, bestyrelsen ønsker det.
Formanden takkede de afgående medlemmer for deres indsats og overrakte disse en erkendtlighed.

 

Referatet oplæst og godkendt.